Jeg har brugt en stor del af mit liv til at rådgive andre. Ikke fordi jeg ved bedre, men fordi jeg er ret god til at høre efter hvad en anden siger og ikke siger og så stille nye spørgsmål, som ikke er blevet stillet. Det tror jeg mange sætter pris på fordi de fleste ønsker at høre, hvad andre mener om det de siger, det de repræsenterer. Det handler om ikke at dømme, ikke at moralisere, selv om jeg har ofte har lyst til det(!), så er det ikke mere et behov hos mig at gøre menneskene lykkeligere. Derimod vil jeg svare, når de spørger. Ikke hvad jeg synes, de skal gøre, men hvad jeg synes, de skal tænke over inden de træffer en beslutning.
Det er vanskeligt at rådgive. Fordi man risikerer at gøre ondt værre. Jeg kan sandelig også tage fejl og kvaje mig, men for det meste tror jeg de unge er sluppet godt af sted fra mødet med mig. Der er mange fælder, når man har det privilegium at kunne hjælpe andre og dem har jeg skrevet om i bogen om Tværs, da programmet og jeg havde 30 års jubilæum.
Jeg stoppede i “Tværs” efter 36 år og i “Alt for damerne” efter 41 år!